Renters rente beregner
Hvad betyder renters renter?
Renters rente er et af de mest kraftfulde koncepter inden for opsparing og investering. Kort fortalt betyder det, at du ikke kun tjener renter på din oprindelige opsparing, men også på de renter, du allerede har fået. Forestil dig en snebold, der triller ned ad en bakke – den vokser sig større og større, jo længere den ruller. Det samme sker med dine penge, hvis du lader dem stå og arbejde for dig over tid.
Sådan bruger du vores renters rente beregner
Vores beregner gør det nemt at se, hvordan din opsparing kan vokse over tid. Indtast blot de tal der giver mening for dig og din økonomi. For at få mest muligt ud af beregneren kan du prøve forskellige scenarier, som f.eks. at justere din løbende investering eller ændre det årlige afkast for at se, hvordan små ændringer kan have en stor effekt på lang sigt.
Hvor stort et årligt afkast kan jeg forvente?
Historisk set har aktiemarkeder som det danske C25 eller det amerikanske S&P 500 haft et gennemsnitligt årligt afkast på omkring 7-10%. Hvis du f.eks. investerer 10.000 kr. og lader pengene stå i 30 år med et gennemsnitligt afkast på 8%, så vil du forventeligt ende med over 100.000 kr. – helt uden at tilføje ekstra penge! Dette er et godt billede på, hvordan renters rente kan være en stærk faktor for langsigtet opsparing.
Men forestil dig så at du indbetaler bare 100 DKK hver måned i de 30 år. Så vil du med de samme 8% afkast ende op med over 250.000 kr. Du starter med at indbetale 10.000 kr., og 100 kr. om måneden i 30 år giver i alt 36.000 kr. Dvs. de resterende over 200.000 kr. er effekten af renters rente! Vildt, ikke?
Du behøver altså ikke en stor opsparing for at drage fordel af renters rente, for selv små beløb kan vokse sig store over tid.